Kinesisk rover og lander stråle tilbage Portrætter med Kinas flag skinnende på månens overflade
Yutu rover prydet med kinesisk flag som set af Chang'e-3 landeren på månen den 15. december 2013. Læg mærke til roverdæksporene, der er efterladt i den løse muldjord på månen. Kredit: China Space
Historien er opdateret[/billedtekst]
Kina er ambitiøst månens rumudforskningsprogram opnåede endnu en fantastisk succes søndag aften den 15. december, da landene indledende Chang'e-3 månelander og rover tilbagestrålede portrætter af hinanden knipset fra Månens overflade - som også stolt viste det strålende røde kinesiske nationalflag, der skinnede oven på et udenjordisk legeme for allerførste gang i menneskehedens historie.
'Jeg annoncerer den fuldstændige succes af Chang'e-3-missionen,' sagde Ma Xingrui, øverstbefalende for Kinas måneprogram, under en direkte CCTV-udsendelse, da portrætterne blev vist for et verdensomspændende publikum fra enorme skærme monteret ved missionskontrollen kl. Beijing Aerospace Control Center (BACC) i Beijing.
Den kinesiske præsident Xi Jinping var til stede for personligt at overvære de betydningsfulde begivenheder i realtid.
En bølge af jubel og high fives vuggede rundt om missionskontrol, da det overraskende billeder af 'Yutu'-roveren og Chang’e-3 lander beliggende på toppen af Månens jord i Bay of Rainbows blev modtaget omkring 23:42. Søndag, lokal Beijing-tid, 10:42 EST, via Kinas eget dybe rumsporingsnetværk.
Xi Jinpings tilstedeværelse var en klar demonstration af Kinas tillid til sit månehold og vigtigheden af dette rum spektakulært for Kinas prestige og teknologiske dygtighed.
Kina blev dermed kun det 3. land i verden, der med succes blødlandede et rumfartøj på Jordens nærmeste nabo efter USA og Sovjetunionen.
Kinas 'Yutu'-rover var netop rullet majestætisk ind på Månens jord timer tidligere søndag den 15. december klokken 04:35 Beijing lokal tid - knap syv timer efter Chang'e-3 moderskibet landede på toppen af de lavafyldte sletter i Bay of Rainbows den 14. december.
Roverens hjul efterlod mærkbare dækspor, da den kørte hen over den løse muldjord.
Læs mine tidligere detaljerede beretninger om Yutu's køretur den 15. december til månens overflade illustreret med et omfattende fotogalleri - her ; og af den fantastiske landing den 14. december – her .
CCTV viste, at Kinas præsident glædeligt rystede hænder og lykønskede mange medlemmer af missionsholdet på BACC efter at have set de højopløselige billeder af Chang'e-3-roveren prydet med Kinas flag for sig selv.
Chang'e 3 lander som set af roveren Yutu på månen den 15. december 2013. Kredit: China Space
Det er næsten fire årtier siden den forudgående månelanding blev udført af Sovjetunionens Luna 24 prøveretur-rumfartøj tilbage i 1976.
Amerikas sidste besøg på Månens overflade skete med den bemandede Apollo 17-landingsmission - bemandet af astronauterne Gene Cernan og Harrison 'Jack' Schmitt, som tilfældigt steg op fra månejorden den 14. december 1972 - for præcis 41 år siden.
'Kommunistpartiets centralkomité og den centrale militærkommission [ansvarlig for Kinas rumprogram] sender lykønskninger til alle de ansatte, der deltog i den vellykkede gennemførelse af missionen og Kinas første bløde landing på månen,' sagde den kinesiske vicepremierminister. Ma Kai under CCTV-udsendelsen.
'Roveren og landeren fungerer korrekt og når de fastsatte mål.'
'Chang'e-3 er Kinas mest komplicerede rummission,' sagde Kai. 'Dette viser, at Kina er dedikeret til fredelig brug af rummet.'
'Der er mange flere komplicerede og svære opgaver forude.'
Chang’e-3 lander afbildet af roveren Yutu på månen den 15. december 2013. Bemærk landingsrampe i bunden. Kredit: CCTV
Indtil videre har Chang'e-3-missionen primært været en meget vellykket demonstration af den ekstremt udfordrende teknik, der kræves for at gennemføre Kinas første månelanding.
Nu kan den videnskabelige fase for alvor begynde.
Over 4600 billeder er allerede blevet transmitteret af Chang'e-3 siden touchdownet den 14. december.
Efter at have rullet alle seks hjul ned i jorden, kørte Yutu – som kan oversættes som Jade Rabbit – til et sted omkring ni meter nord for landeren, ifølge CCTV-kommentatorer.
Roveren vendte derefter rundt, så det røde kinesiske flag på forsiden ville vende vendt mod landerens højopløselige farvekameraer til de ivrigt ventede portrætter af hinanden.
Yutu er næsten på størrelse med en golfvogn. Den måler omkring 1,5 m x 1 m på siderne og er omkring 1,5 m (næsten 5 fod) høj - næsten menneskelig højde.
Den 120 kg lange Yutu rover vil nu begynde at køre i en cirkel rundt om højre side af 1200 kg Chang'e-3 landeren - for bedre belysning - i en afstand fra 10 til 18 meter.
Roveren vil tage yderligere billeder af landeren, mens den bevæger sig rundt fra 5 specifikke steder - viser forsiden, siden og bagsiden - i løbet af de næste 24 timer.
Se den medfølgende grafik – skrevet på kinesisk.
Yutu og Chang'e 3-landeren skal snart tage billeder af hinanden fra steder, der er beskrevet i dette kunstnerkoncept. Kredit: China Space
Derefter vil Yutu forlade landingsstedet for evigt og begynde sin egen månevandring, der forventes at vare mindst 3 måneder.
Så roveren og landeren vil snart fungere uafhængigt.
De er udstyret med otte videnskabelige instrumenter, herunder flere kameraer, spektrometre, et optisk teleskop, jordgennemtrængende radar og andre sensorer til at undersøge månens overflade og sammensætning.
Radarinstrumentet installeret i bunden af roveren kan trænge 100 meter dybt ned under overfladen for at studere Månens struktur og sammensætning i hidtil usete detaljer, ifølge Ouyang Ziyuan, seniorrådgiver for Kinas månesondeprojekt, i et interview på CCTV.
Et UV-kamera vil studere jorden og dens interaktion med solvinden, og et teleskop vil studere himmellegemer. Dette gøres i løbet af månedagen.
Det vil også undersøge månens naturressourcer til brug for potentielle fremtidige kinesiske astronauter.
Kinas første måne-rover adskilles fra Chang'e-3 månelander i begyndelsen af 15. december 2013. Skærmbillede taget fra skærmen på Beijing Aerospace Control Center i Beijing. Kredit: CCTV
De to sonder er nu næsten fuldt operationelle. De fleste af de videnskabelige instrumenter fungerer, herunder mindst tre kameraer og jordgennemtrængende radar.
Og selvom de har overlevet det barske månemiljø indtil videre, står de stadig over for massive udfordringer. De skal bevise, at de kan overleve den ekstremt kolde månenat og temperaturudsving på mere end 300 grader Celsius – en stor ingeniørudfordring.
Roveren vil gå i dvale i løbet af den to uger lange månenat.
En radioisotopvarmer vil give varme for at beskytte roverens computer og elektronik - inklusive alfapartikel røntgeninstrumentet på roverens robotarm.
The Bay of Rainbows, eller Sinus Iridum-regionen, er placeret i den øverste venstre del af månen set fra Jorden. Du kan se landingsstedet med dine egne øjne.
Chang'e 3 målrettet månelandingssted i Bay of Rainbows eller Sinus Iridum
Det blev afbildet i høj opløsning af Kinas tidligere månemission - Chang'e-2 månekredsløbet og er vist i grafik heri.
Kinas Chang'e-3-sonde slutter sig til NASAs nyligt ankomne LADEE-månesonde, som gik ind i månens kredsløb den 6. oktober efter en spektakulære natlige blastoff fra NASAs Wallops Flight Facility i Virginia.
Følg med her for Kens fortsætter Chang'e-3, LADEE, MAVEN, MOM, Mars rover og flere nyheder.
Kinas første måne-rover adskilles fra Chang'e-3 månelander i begyndelsen af 15. december 2013. Skærmbillede taget fra skærmen på Beijing Aerospace Control Center i Beijing. Kredit: Xinhua/efterbehandling af Marco Di Lorenzo/Ken Kremer