[/billedtekst]
Til dato har SETI (Search for ExtraTerrestrial Intelligence) fokuseret på ET'er, der 'ringer hjem' ved hjælp af radiodelen af det elektromagnetiske spektrum, og endda en meget lille region inden for det.
Men hvad hvis ETs telefon ikke bruger radiobølger? Jo da xkcd tegneserien , er sjovt, men måske peger det på en dyb fejl i vores forsøg på at kontakte eller høre fra en ETI?
Da Giuseppe Cocconi og Philip Morrison foreslog muligheden for interstellar kommunikation via elektromagnetiske bølger i et papir fra 1959 iNatur, kun radio var mulig, da vi dengang havde evnen til kun at detektere kunstige radiosignaler, hvis de blev produceret af ETI'er med menneskelig teknologi fra 1959. Siden da har vi udviklet evnen til at detektere et lasersignal, der er lysere end Solen (om end kun i et nanosekund), hvis det kom fra en kilde flere lysår væk ... men lasere blev ikke opfundet dengang.
Hvad kan ETs ækvivalent til myrernes feromoner være?
Tilbage i 1959, hvis du havde sagt, at Jorden inden for blot et halvt århundrede ville begynde at blive 'radiostille', ville ikke mange mennesker have taget dig alvorligt. Men det er præcis, hvad der er sket! Free to air (FTA) udsendelser, især til tv, bliver erstattet af tv leveret over koaksialkabel, optiske fibre eller endda telefonselskabets snoede kobberpar. Og hvor det fortsætter, som i satellit-tv-udsendelser, er dets magt faldet (dagens digitale formater er mere effektive end de gamle analoge). Militære radarer, den klart klareste kilde til kunstige radiobølger, udsendes ikke længere i en enkelt kanal, men hopper hurtigt fra frekvens til frekvens for at undgå jamming.
'Vores forbedrede teknologi får Jorden til at blive mindre synlig,' siger astronom Frank Drake, SETIs paterfamilias. 'Hvis vi er modellen for universet, er det dårlige nyheder.'
I det sidste halve århundrede har SETI-forskere udvidet omfanget af deres søgninger. Ikke alene undersøges langt flere radiokanaler, men der søges også efter kunstige signaler i det optiske. Hvordan beslutter man, hvilken af de milliarder eller billioner af mulige radiokanaler, der skal søges? For eksempel vil Allen Telescope Array, når den er bygget, overvåge en milliard kanaler mellem 0,5 og 11 GHz - men det er en triviel brøkdel af hele radiobølgebåndet. Nogle ideer virker dog søde; for eksempel har SETI-instituttets Gerald Harp foreslået at søge ved 4,462336275 gigahertz, i det der kaldes PiHI-området, fordi det er brintatomets emissionsfrekvens gange pi. Mere seriøst siger Paul Horowitz fra Harvard University, at optiske SETI-programmer virkelig bør se på infrarøde frekvenser 'Stjerner er mørkere i det infrarøde, og lasere er lysere, og smog'en forsvinder,' siger Horowitz. Infrarød giver astronomer mulighed for at se ind i det galaktiske centrum, hvor støv spreder synligt lys.
Der er noget ret ironisk over SETI i dag; på den ene side erkender vi, at vores oprindelige håb var alt for høje, idet de var baseret på alt for forsimplede antagelser; på den anden side har de enorme fremskridt med at finde exoplaneter givet os større og større sikkerhed for, at jordlignende planeter ikke kun eksisterer, men meget sandsynligt er almindelige. 'Hele astronomi er kommet til at omfavne denne idé om, at der skal være liv derude,' siger Harp.
Så hvordan skal vi forholde os til det faktum, at vi simpelthen ikke ved, hvilke slags teknologier en civilisation som vores kan have, et århundrede eller et årtusinde fra nu? Når alt kommer til alt, som Drake siger, 'Vi er meget konservative hos SETI, antager vi i vores søgninger, at der kun findes ting, vi selv har og ved, hvordan man laver.' Andre videnskabsmænd og SETI-entusiaster har foreslået jagt i forskellige elektromagnetiske riger, såsom gammastråler. Rumfartøjer, der er afhængige af nuklear fusion eller udslettelse af antistof-stof som en strømkilde, kan producere sådanne stråler. Men standard SETI-strategi omfatter ikke sådanne 'spekulative' scenarier.
SETI-forskere, siger nogle, bør også overveje, hvilke teknologier der er supersmarte udlændinge kunne besidde og opsøge de tilsvarende signaler. I et arXiv papir fra 2008, ' Galaktisk neutrinokommunikation ', John Learned fra University of Hawaii i Manoa foreslog, at ET kunne sende stråler af neutrinoer Jordens vej. Energikrav til en sådan stråle får det scenario til at virke usandsynligt, men ikke nødvendigvis umuligt. Detektorer under opbygning, som f.eks Isterning på Sydpolen, kunne få øje på uventede omstrejfende neutrinoer. Hvis nogle få med den samme energi kom fra samme retning, ville astronomerne vide, at der var noget galt i vejen.
I en anden avis, ' Cepheid Galactic Internet ', Learned foreslår, at ET kunne sende et signal ved hjælp af en neutrinostråle til at levere energi til en Cepheid-variabel. En Cepheid 'blæser op og styrter ned igen,' siger han. 'Og energien bygges op, og det blæser igen, som en gejser.' ET kunne udnytte en Cepheid's iboende ustabilitet ved at levere et boost af energi, der roder med stjernens tidsplan. At se gennem eksisterende data kan afsløre, om en sådan indblanding har fundet sted. 'Alt, der er brug for, er folk, der analyserer af andre grunde for at lave deres analyser på en anden måde,' siger Learned.
Drake og de fleste andre er enige om, at SETIs tilgang bør være multidirektionel - lad tusinde alienjægere blomstre. De eneste ideer, der ikke gør nogen godt, siger Horowitz, er dem, der ikke er nogen tænkelig måde at se efter. 'Jeg vil gerne have et åbent sind,' siger han, 'men ikke så meget, at min hjerne falder ud.'
Fysiker Paul Davies fra Arizona State University i Tempe antyder dog, at forskere ikke behøver at vide, hvad de skal kigge efter. Find først den fiskede ting, og skænds så om dens oprindelse, siger han.
Som Davies har argumenteret, afhænger opdagelsen af ET måske af en tankerevolution. Halvtreds års signalløs søgning tyder på, at problemet ikke kan ligge hos rumvæsnerne blandt stjernerne, men hos os selv.
Måske skulle de sansende myrer ikke give op, lige foreløbig.
Kilder: Videnskabsnyheder . Cocconi og Morrison's 1959 Naturpapir (ophavsretNatur)